Om U-Role
Visionen med U-Role
U-Role handler om dig (U) og din rolle (Role) i din egen trivsel.
Hos U-Role Trivselskonsulenter er vores vision at skabe muligheder for dig. Muligheder for at skabe trivsel, livskvalitet og en meningsfuld tilværelse. Du fortjener at spille hovedrollen i dit eget liv og bringe din trivsel i spil.
Vores udgangspunkt er, at enhver indsats skal være tilrettelægges ud fra dine ønsker og behov, hvis det skal være en succes. Uanset om du er forælder, pårørende, barn eller ung, skal du spille hovedrollen i, hvad der giver dig livskvalitet og mening. Du skal have medbestemmelse i, hvad indsatsen skal indeholde, så du er motiveret for at deltage. Vores fokus er, at tilbyde kvalitetsindsatser, der virkelig hjælper dem, der har brug for det. Vi bidrager med vores viden og erfaring for at skræddersy indsatser og forløb særligt til dig, og skabe fællesskaber, hvor du får den støtte og tryghed, du har brug for, så du igen kan trives. Hos os handler det om dig og din rolle i hvordan din trivsel bliver bragt i spil.
Hvem er U-Role
Jonas Dissing El Kabier
Specialpædagogisk trivselskonsulent
Jonas Dissing El Kabier er uddannet pædagog i 2015 og cand. pæd. i pædagogisk psykologi i 2017. Jonas har beskæftiget sig med fantasy og rollespil i 20 år.
"Jeg har længe arbejdet inden for pædagogik og kan se, at bordrollespil giver mulighed for at lave den bedste indsats og hjælpe de børn og unge som jeg brænder for at hjælpe. Tit har jeg tænkt at jeg kunne hjælpe bedre, og at de borgere, der havde brug for hjælp, ikke fik en ordentlig og tilfredsstillende hjælp. Derfor er det så fedt at kunne levere et stykke arbejde som er både virkelig sjovt og spændende, fordi jeg bruger min personlige interesse, og samtidig yde den bedst mulige hjælp til de børn og unge, som oprindeligt vakte min interesse for pædagogfaget."
Claus Hammer Møllgaard
Specialpædagogisk trivselskonsulent
Claus er uddannet pædagog i 2016. Claus har beskæftiget sig med fantasy og rollespil i mere end 15 år.
"Før jeg blev introduceret for rollespil i pædagogisk arbejde, havde jeg aldrig spillet det selv. Hurtigt kunne jeg se, hvor sublimt et værktøj rollespil var, og jeg blev forelsket i det både som interesse og som pædagogisk virkemiddel. Jeg har set hvordan rollespil kan gøre en forskel for unge, og hvordan børn og unge blomstrer op og finder venskaber, selvtillid, og leger med deres egen persona igennem rollespillet, og jeg har den største tro i verden på at rollespillet kan noget, som intet andet kan på samme måde."